Solformørkelse

Fra Web album

Jeg troede vi var for langt syd på til at se den totale solformørkelse, men her er et billede og et link til 21 andre billeder så enhver kan se forløbet.
Det var fascinerende at se hvor skarpt lyset var helt til den totale formørkelse og derefter at lytte til naturen (og enkelte hinduer) vågne for anden gang.
Promilla, min hushjælp der nu er kristen, fortæller at solen bliver straffet af Ghona fordi den har sat sig i gæld ved at skabe verden og alt der er i den og ikke kan betale tilbage.
Hinduerne gør derfor alt de kan for at få frigivet solen igen - det ser ud som om det lykkedes...

Sommerferie og slangebid

Det er blevet sommerferie på LAMB Skole og jeg har ryddet op.
På billedet kan man se en af de ting jeg fandt lige udenfor mit soveværelse, inde på verandaen.
Jeg håber ikke dens ejermand stadig bor her hos mig, men det kan jo også være at den ikke var giftig.Det er ikke ofte vi hører om slanger, men for et par uger siden døde en tiårig dreng fra nabolandsbyen efter at være blevet bidt af en slange. Han var blevet behandlet af den lokale 'naturlæge' men da behandlingen så ud til at virke blev båndet om armen løsnet; naboerne fortæller at han derefter hurtigt fik det dårligt igen og at det var fordi han drak vand.
Da han kom til os på sygehuset var det for sent. Vi har brug for stærkere medicin, læs eventuelt mere om farer og behovet for beskærmelse her. Artiklen er på engelsk.

Hvedekorn eller vifter

I dag har jeg været en tur hjemme i landsbyen; Kamarsenua er en lille landsby ca. 100 km herfra hvor mine forældre havde et lerhus engang, det var der min fars nærmeste ven og medarbejder var fra. Når nogen spørger hvor jeg er fra er det den landsby jeg nævner. Alle spørger om det her i landet; তোমার গ্রামের বাড়ি কোথায়? Hvor er dit landsby-hjem?
Jeg tog toget hjem så ’bedstefar’ der havde sagt han gerne ville se mig inden han døde kunne få det ønske opfyldt. Han var meget bedre og håbede nu også at se mine forældre der planlægger at komme i oktober.

Da jeg kom frem var der kun to timer til mit tog kørte tilbage igen så der var ikke tid til meget snak. En af Probanondo’s sønner, ville gerne snakke med mig om synodevalget i Den Bengalsk Lutherske Kirke; BLC. Det er en lang historie som jeg ikke ved nok om, men som involverer to dele af kirken der hver især hævder at være den lovlige synode. Min onkel fra landsbyen beskrev den anden synode som,

’Et lille mindretal uden ret megen opbakning med et stort ønske om magt og penge.’

Danmissionen har taget den svære beslutning at holde op med at sende penge. En gruppe tidligere missionærer fra Danmark ønsker at arbejde med at styrke menighedslivet i kirken. Samtidig har en ny mission åbnet fire stipendieprogrammer for over tusind børn og mange ansatte, alle de ansatte er fra kirken. Denne nye mission vil ikke samarbejde med en splittet synode så nu skal de enes. I BLC har man øjnene rettet mod denne nye donor i håb om mad og skolegang til børnene og arbejde og penge til de voksne.
Hvis en og anden skulle se ned på de Bengalske kristne for dette, skal jeg skynde mig at sige at det er svært at stå fast på principper på tom mave, ikke mindst hvis en af de tomme mave sidder på det sultne barn man bærer på armen.

Min nabo fra landsbyen hentede en præst som kunne vise mig dokumenter og breve der viste at den anden synode ikke var lovlig. I alt det de fortalte handlede det om at vinde anerkendelse for én synode over en anden som kirkens sande ledelse. Det er synoden der administrerer ansættelser, afskedigelser og udvælger de børn der får mad, tøj og lektiehjælp fra den nye mission. Der var også beretninger om tyveri af penge begået af en fra den anden synode, såvel som en ’ulovelig’ annonce der bad folk søge om stillingerne i den nye missions programmer.
Der må have været en 'stikker’ et eller andet sted, for inden jeg var nået hjem igen blev jeg ringet op af en fra den anden synode der ville høre hvad vi havde snakket om og specifikt hvad jeg havde sagt. Stikkeren ønskede også at sikre at jeg vidste at dem jeg havde snakket med repræsenterede

’Et lille mindretal uden ret megen opbakning med et stort ønske om magt og penge.’

Jeg gentog det jeg havde sagt i Kamarsenua;
’Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn;’ Johannes 12:24 og at begge parter måtte forstå hvad de ville ud fra det vers. Jeg citerede også den samme sang;

’Når donorerne styrer mig
Danser jeg som de vil.’

Sangen lyder egentlig;

’Når Guds Ånd styrer mig
Danser jeg som David.’

Forskellen er et spil på ordene ’ånd’ og ’donor’ på bangla.

Jeg nåede lige toget tilbage og fik et sted at sidde. Der var mange der stod op. En familie; bedstemor, mor og tre børn sad overfor mig på den anden side af gangen og på gulvet. Den mindste på tre måneder smilede til alle så han var nem at forholde sig til, den ældste på otte-ni år var meget reserveret og besvarede ikke spørgsmål; den mellemste på måske tre var nervøs i al larmen og nok også over den fejlfarvede dansker ved siden af.
Moren og bedstemoren havde et hyr med at holde børnene og at holde dem afkølede, de to store havde lige haft røde hunde eller skoldkopper og den treårige kløede stadig i sårene. Jeg kunne i som et minimum svinge deres medbragte vifte og hjælpe med at køle dem lidt ned. Da vi kom til Parbatipur var den mindste hos hans mor som havde noget jeg ikke kunne give; den treårige sov på skødet af mig; den store snakkede og bedstemoren fik et hvil, men så havde jeg også svinget viften længe.

Lichu

Det er en dejlig årstid her i Bangladesh. Høsten bliver bragt i hus og derfor har de lokale skoler ferie - vi har det dog ikke.
I dag eftermiddag var jeg på besøg hos en kollega der bød på lichu. Det var egentlig hendes ældste datter der inviterede, hun er hjemme på ferie i tre uger og bød på verdens måske bedste frugt.
Det er ulideligt varmt i disse dage, men når så man kan få en kølig frugt er det bestemt muligt at takke Gud. Problemet med lichu, ifølge lokal visdom og i modsætning til f.eks. mango er at det er en 'varm' frugt og derfor kun bør nydes i begrænsede mængder på denne årstid.
Jeg spiser sjældent flere end halvtreds!

Høsten er her

Det stormer tit og landmændene skal bestemme sig for om de skal høste risen inden den bliver helt moden eller der kommer et par dage med tørt vejr så de får mest muligt ud af det.
Det er godt at se risen komme i hus og vide at der er mad nok.
I weekended skal jeg til Dhaka for at være sammen med andre missionærer fra WMPL, min amerikanske mission. Det er altdi godt at høre mere om hvad Gud gør her i landet.
På søndag, skal jeg med en kolega ind på visumkontoret. Vi skal gøre et sidste forsøg på at få et visum til ham så han ikke behøver rejse helt til England her halvanden måned inden han og familien alligevel skal hjem på ferie.
Vi har lige ansat en ny lærer og håber at kunne ansætte endnu en snart. Dermed har vi det antal lærere vi har brug for til næste år. Det er et fantastisk privilegium.
Vi har udvalgt de fjorten heldige der får lov til at starte i vores børnehave i august. Vi skal tage de tretten børn af ansatte og så valgte vi at tage en af fire piger fordi der er flere drenge på skolen.
Til efteråret får vi tre volontører, den ene er en tidligere elev. Jeg må erkende at jeg er ved at blive gammel når en jeg havde i første klasse er blevet gammel nok til at komme tilbage som volontør.

Store smiledag

I dag var vores verden fuld af smil og glade ansigter. Børnene i de lokale skolers sjette til tiende klasser er lige blevet færdige med deres første set af eksaminer i år. (Vi har ikke prøver før midt i juni.)
De fleste var fornøjede og glade selvom enkelte var utilfredse med hvordan de havde klaret sig til en enkelt prøve.
Sidste års tiende klasse blev færdige for et stykke tid siden, og tolvte klasse, der i modsætning til de yngre årgange følger et skoleår der som vores går fra August til Juni, er kommet godt igang med deres afsluttende prøver.

Høsten er nær

Risen er ved at modnes her i Bangladesh. Det er fantastisk at få lov til at se hvor hurtigt det går fra den bliver plantet til den høsten nogle få måneder senere. Det er dejligt frugtbart og rigt på dette sted. Tak Gud og bed om godt vejr indtil høsten er i hus.

Menneskesmugling den ene vej

Påske dag blev frikendelsen kundgjort. Tre af mine nabodrenge kunne komme hjem og er ikke længere anklaget for at have forsøgt at bortføre en dreng fra en landsby ikke langt herfra.
Den 'kindappede' dreng var et par dage forinden mødt op sammen med moren i retten for at vidne og sige at det hele var en stor misforståelse. Med dette satte han de tre drenge fri.
Bed for de tre, at de ikke igen må komme i en sådan situation at de bliver anklaget for noget kriminelt igen. I lovens øjne er de nu uskyldige, men det er ikke nødvendigvis de samme øjne samfundet ser på dem med.
Bed om at de må få uddannelse og arbejde og igen blive en del af de fællesskaber som de på grund af anklagerne har været udenfor.

Menneskesmugling den anden vej

En af pigerne i vores teen-gruppe har altid skildt sig ud ved en usædvanlig dybde. Hun bidrager positivt når hun får fri til at være med. Når hun holder andagt er det tydeligt at hun har tænkt og bedt over det hun skal dele.
Fredag morgen besøgte jeg hende på sygehuset hvor hun havde været indlagt. Da jeg spurgte hvordan hun havde det fortalte hun ikke vidste om behandlingen havde hjulpet, at hun ikke havde ondt og havde fået lovning på at kunne komme hjem samme dag. Derefter sagde hun at hun ønskede at se hendes mor igen. Så fortalte hun at hun som otte årig - hun er sytten nu - var taget med en tante på ferie over grænsen fra Indien og aldrig havde fået lov til at komme hjem igen.
Jeg vidste godt at hun ikke boede hjemme, men det er almindeligt at piger kommer ud at tjene og da hun går i skole havde jeg ikke tænkt mere over det. Pigen har lige været til tiende klasses afgangsprøver og har nu fri i et par måneder inden hun får resultaterne og kan begynde at søge ind på et 'gymnasium.'
Det burde være nemt at arrangere at hun kan besøge hendes mor i ferien, men hun skal have et pas og så skal hun krydse grænsen til Indien. Det er svært at få visum til Indien for de vil vide at folk rejser ud af landet igen. Menneskesmugling - ikke mindst af unge piger - er et stort problem. Hun kan ikke komme til at rejse sammen med forældrene, hendes far lever ikke mere, og uanset hvem ellers der skulle rejse med hende vil det se underligt ud som om det er denne gang der sker noget kriminelt.

Vejen til korset

I teen gruppen har vi arbejdet med Kristi vej til korset. Med inspiration i katolske tradition hvor der er fjorten stationer på 'Vejen til Korset' har vi udvalgt de otte der bygger dirrekte på evangelietekster og lavet perlebilleder der skal minde os om hvad Jesus gennemlevede og hvordan han bar det for at vi skulle leve med ham.


1. Domsafsigelsen hvorunder Jesus blev uretfærdigt dømt for vore synder. Mattæus evangeliet 27, 11 - 14


2. Jesus tog korset på sig uden at gøre indsigelser. Matheus 27:27-31 og Johannes 19:17



3. Simon bærer Jesu Kors. Markusevangeliset 15:21



4. Jesus trøster kvinderne der græder midt i hans egen vanskeligste time havde han øje for andre. Lukasevangeliet 23:27-31



5. Soldaterne kaster lod om Jesu tøj og opfylder skriftens forudsigelser. Johannesevangeliet 19:23-25a



6. Jesus blev sømmet til korset. Mark 15:23-32


7. Jesus tager sig af hans mor. Johnannesevangeliet 19:25-27


8. Jesus døde på korset. Mathæusevangeliet 27:45-54

Skrækfilm fra helvede

ADVARSEL! Hvis du er sart, skal du lade være med at læse dette indslag på min blog.
(Navnene og kommentarerne er mine, begivenhederne er børnenes, og lokale voksnes forklaringer på hvad børnene fortalte.)

For to uger siden - tretten dage - begik to af vore elevers bedstefar selvmord på jernbanen godt hundrede meter fra hvor Karen bor. Fordi det var en unaturlig død skulle liget have lov til at ligge indtil 'borgmesteren' havde været der og set at der ikke var foregået noget kriminelt. Det var aften da det skete, men der var alligevel rigelig tid til at mange kunne komme forbi og se liget.
Den næste morgen var bedstefarens legeme kommet hjem til Karens hjem hvor det lå under et lagen som er skik og brug her. Det er også sædvane at alle ser liget, også Karen (3. klasse) så hendes bedstefar, men hendes fætter Jan (2. klasse) ville ikke.
I dag, den trettende dag (efter begravelsen) og den dag sjælen ifølge den santalske Bedin tradition bliver 'frigivet' var begge to med til at mindes deres bedstefar og altså ikke i skole. (Bedin er et ord der betyder 'ingen dage' og som betegner santalernes forfædredyrkelse.)
Inden det ringede ind kom en lærerkollega ind på mit kontor og fortalte at børnene snakkede om at Karen var besat. Jeg gik ud for at høre hvad der foregik og fandt ud af at der var en af de andre piger der havde været nær Karen og sagde at hun lugtede som om hun var besat - hvad det så end skulle betyde.
Jeg irettesatte børnene - ret bestemt - og vi snakkede om hvor alvorligt det de snakkede om var, og så om hvem Karen tilhører. Hun tilhører Jesus, blev vi enige om, og så gik vi til vore timer.
Her til aften kan jeg høre tungetrillerne fra ritualet der stadig foregår i Karen hjem. Jeg spurgte en national kollega der selv er Santal (stammefolk) hun fortalte mig at det med besættelsen godt kunne passe, for de Santalere der ikke er kristne driver med sådant.
Alt jeg kan gøre er at bede for Karen og for Jan. Udenfor, som for at understrege alvoren, tordner det - ganske som i skrækfilmene - en vældig storm driver over området.
Børnene på skolen var skræmte; når Karen kommer i skole igen, hvordan vil de så behandle hende? Hvem i helvede eller på jorden har ret til at gøre dette imod Karen?
Ingen!
Ingen!

I dag, dagen efter, snakkede jeg med Karen og Jan. Karen fortalte at hun havde været bange da hendes bedstefars ånd kom og greb hende - hun havde oplevet noget der bekræftede børnenes beretning fra i går.
I bedin religionen er det normalt at en pige bliver grebet af hendes bedstefars ånd. For at forlige eller formilde afdødes ånd bliver der planter et åndetræ på gårdspladsen hvor han kan bo. Hele familien kommer så og ofrer mad og vin til den afdøde rundt træet. Det var det ritual familien gennemgik i går. Det var formentlig imens den lokale mohat (shaman) bød familien servere deres offergaver til afdødes ånd at Karen blev 'besat.' Et barnebarn der som Karen er tæt på hendes bedstefar, Karen og bedstefaren boede i samme hus, siges at være mere udsat for sådanne 'besættelser.'
På spørgsmålet om de vidste at Jesus elskede dem og var stærkere end alle ånder svarede Jan at det vidste han godt, Karen vidste det ikke.
Bed for Karen og for alle de andre i hendes familie der gennemlevede en skrækfilm fra helvede i går. Bed om at de må kende Gud og vide at han elsker dem nok til at sætte dem fri fra frygt og død.

Mytteriet er slut

De såkaldte Bangladesh Rifles (BDR) har nedlagt våbenene og slaget er over. Der er fred i Bangladesh igen for de fleste af os. Med omkring halvtreds dræbte og imens eftersøgningen forsætter er det tid at tænke på alle dem der nu skal begynde et liv uden en far, en mand, en bror eller en søn. Bed for dem at de ikke også mister deres egne liv til had og hævnlyst oveni det store tab de nu har lidt.

Mytteri

I den afdeling af de væbnede styrker der har til opgave at bevogte landets grænser, Bangladesh Rifles (BDR) har der i dag været mytteri. De menige soldater kræver bedre betaling og at det skal være muligt for deres egne at blive forfremmet til officers niveau. (I dag kommer alle de øverstbefalende fra militæret.
Det er en stor udfordring for vores nye regering at håndtere denne situation og i eftermiddags så det ud som om det var lykkedes at løse konflikten. Premiereministeren erklærede et generelt amnesti for alle de involverede og lovede at imødekomme soldaternes krav. Sent på aftenen måtte parterne tilbage til forhandlingsbordet fordi soldaterne ikke turde overgive sig til militæret af frygt for repressalier.
For dem der vil følge med er de friskeste nyheder at finde på bdnews24.com og flere detaljer på The Daily Star.
Bed for Bangladesh og den nye regering. Bed om mad til de sultende, om retfærdighed til de undertrykte og om vilje til at tjene andre - ikke mindst iblandt magthaverne og de rige. Bed om at dem ved der deltager i forhandlingerne vil få visdom til at træffe beslutninger der fører til fred.

Helt vildt

For et par uger siden var der et billede af en leopard i avisen. Den var blevet slået ihjel efter at have angrebet en landmand. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end at det ikke er nemt at overbevise landmænd her om at de ikke må slå den ihjel bare fordi den er en truet dyreart fordi den tager deres husdyr.
I dag kom en bekendt fra Kamaresnua, min landsby, på besøg for at få medicin. Chappo fortalte begejstret om hvordan hun havde set katten og at der er to til. Det tog mig lidt tid inden jeg huskede historien fra avisen og fik bekræftet hvilken slags kat det var.
Jeg prøvede at overbevise hende om at den da kun spiste geder og køer. Det ville Chappo ikke høre tale om for den havde da spist to børn og to voksne.
Det har der ikke stået noget om i avisen, men derfor er det aligevel en god historie.
Katten blev hængt op i et træ til skræk og advarsel for andre.
Billedet her er far The Daily Star den 15 Februar 2009, desværre kunne jeg ikke finde et i farver og man kan ikke se billedet on-line.

Uventede gaver

Somme tider får man en uventet gave. I dag er sådan en gave. Jeg har fået en ekstra dag hjemme hos mig selv og der er tid til at læse, skrive og kommunikere.
Vores teen gruppe er en anden gave. Unge der er ivrige og aktive i lovsangen, teen agere der er solide og trofaste venner for hinanden og andre. Jeg får lov til at være med og bliver opmuntret af at se dem vokse fra lyttende til deltagene; fra modtagende til ydende.
Der er mange gaver, men denne er en af de store.

Gud eller bestikkelse

En af de problemstillinger der jævnligt kommer op hvis man bor i Bangladesh - og i mange andre lande har jeg ladet mig fortælle - er samarbejdet med burokrater i regeringen.
I de fleste tilfælde er det ikke svært at vide hvad der er det rigtige at gøre, men somme tider er det nødvendigt i det mindste at forsøge at forstå hvor næsten kommer fra.

Scenario 1.
Svend har brug for et papir på at han tilhører et etnisk mindretal i landet. Det giver ret til at købe og sælge land til andre fra samme mindretal, en ret som etniske bengalere ikke har.
For at få dette papir skal Svend på have papir på hans etnicitet fra et regeringskontor. Her sidder en anden kristen dame fra den samme etniske gruppe som siger, "Hvis du vil have dit papir underskrevet skal du give mig halvtreds taka."
Bør Svend betale?

Scenario 2
Peter skal have fornyet sit visum og er taget til Dhaka for at få det gjort. Han får at vide at han bliver bedt om at komme med endnu en kopi af hans skattebevis fordi der er en stavefejl i hans navn. Peter bor syv timers rejse udenfor Dhaka og vil skulle bruge endnu to dage og måske to tusind taka for at få et nyt skattebevis.
Den venlige kontormand siger at hvis han får hundrede taka er stavefejlen ikke noget problem.
Hvad gør Peter?

Scenario 3
Keld har fået en bøde fordi han har kørt for hurtigt på landevejen. Politimanden beder ham om to hundrede taka. Keld ved at den rigtige bøde er fem hundrede så disse penge vil gå lige i politimandens lomme.
Hvordan kommer Keld ud af denne klemme?

Det er nemt i teorien at sige tre gange 'Nej!' til disse, det er muligt for os udlændinge at gøre det i praksis og det er den standard vi opererer efter på LAMB. Dilemmaet er hvad jeg skal sige til nationale venner som Svend når de (føler de) ingen alternativer har hvis de vil have;
- eksamensbevis og videre efter tiende klasse.
- identitetskort og ret til at stemme
- skattekort og undgå fængsel og bøder
- ejendomsbeviser og undgå at miste den jord de lever af.
(For god ordens skyld skal jeg huske at sige at dette i udgangspunktet intet har at gøre med om de er fra et mindretal eller er kristne - disse udfordringer gælder alle.)

LAMBs virkelighed
Lige nu er vores spørgsmål om vi kommer til at betale for at få frigivet de penge LAMB skal drives for. Det er omkring tre måneder siden vi søgte om at få lov til at få flere penge ind i landet, men det er endnu ikke lykkedes. Vi bruger rigtig mange penge på at låne så vi kan betale lønninger. Problemet er at få vores reviderede budgetter indleveret og præsenteret for alle de relevante myndigheder - og mere vigtigt, at få deres underskrift på at der er orden i regnskaberne.
Hvad bør vi gøre på LAMB?

For mig er det store spørgsmål om vi lader Gud rede trådene ud, eller vi klarere det selv - det koster formentlig ikke mere end nogle tusinde taka.

Dr Simon Sircar

I dag mindes vi med vemod og taknemmelighed Dr Simon Sircar der døde omkring halv elleve lokal tid af et hjerteanfald.
Dr Sircar var en kæmpe i det Bengalske kirkeliv. Han var igennem 23 år leder af landets (indtil for nylig) eneste teologiske uddannelsessted. Han var en respekteret og afholdt prædikant på tværs af kirkeskel.
Rigtig mange bengalere er kommet til tro igennem hans forkyndelse og der er ikke den protestantiske menighed i landet der ikke har haft gavn af hans arbejde og forkyndelse enten direkte eller indirekte igennem College of Christian Theology in Bangladesh eller CCTB.
Æret være Dr Sircars minde.

Risplantning

Om forladelse, dette skulle jo have været på dansk.
Bloggen er om risplantning og en anledning til at køre en tur i landskabet. Hvis du allerede har set billederne kan du altid kigge igen. Der er flere hvis du klikker på billedet.
Det er fantastisk at se den forandring der sker med landskabet fra den brune tørre jord til det lysegrønne frodige landskab i disse billeder.

Jeg var ude at gå her til aften. Solen var ved at gå ned højt oppe på himmelen. Solen går altid ned højt oppe fordi røgen fra tusinde landsbyers ildsteder eller som i dag tågedisen gør at man ikke kan se horisonten.
For mange år siden var der også sand i luften, men nu er der overrislede marker næsten hele året og ikke stor sandsynlighed for sandstorme.
Det er flot i Bangladesh, og det er frodigt. Her er det nye risplanter der lige er blevet sat. De spirer og gror og minder os om at den nye begyndelse et nyt år og en ny regering lover.
Der har lige været lokalvalg - to uger efter parlamentsvalget. Der var uroligheder og forsøg på at påvirke udfaldet, men regeringslederen har meldt ud at dem, også fra hendes parti, der har brudt loven skal retsforfølges.
Det er ikke nogen overraskelse at der har været forsøg på korruption men det er en stor opmuntring at regeringen ikke holder hånden over deres egne.
Lige nu venter vi på LAMB på at få nye penge ind i landet. Vi har tilsyneladende glemt at informere regeringen ordentlig om vort behov og så slår det knuder når der skal overføres penge fra udlandet.
Vi har også brug for en ny begyndelse og for din forbøn.

Somme tider...

...kan man undre sig over hvorfor de mon kigger.

Juleferie

Jeg håber I alle har haft en god jul og ønsker jer et godt og velsignet nytår.
Jeg havde besøg fra Danmark i julen og nød samværet med familien Nielsen fra Odense. Det var en god anledning til at vise 'min' verden frem og det var godt at kunne fejre jul på dansk.
Vi var på besøg i min landsby. Jeg kalder den min fordi vi havde et lerhus der da jeg var barn. Bortset fra at 'bedstefar' ville gifte mig bort til en af hans mange børnebørn og er meget bekymret for mig - han ringede igen i dag - var det et hyggeligt besøg.
Vi var også en tur i Sundarban, verdens største mangroveskov og hjemsted for Den bengalske Tiger. Vi så en krokodille, masser af fugle, nogle firben, slanger og delfiner men ingen tigre. Det var dog meget tæt på. Den sidste morgen var vi på stranden og kunne se friske tigerspor ovenpå en masse oppisket sand der hvor dådyrene havde løbet væk. Vi så ikke tegn på at tigeren havde lykkedes i sin jagt. Den var formentlig stadig sulten.
De bevæbnede vagter var meget opmærksomme hele tiden og vi kom alle helskinnede hjem. Det siges at for dem der ser tigre er det det sidste de gør, for det er kun hvis man bliver angrebet af en at man ser dem. Vi var ikke så heldige at se en tiger. Anderledes gik det for en fisker der blev dræbt af en tiger dagen efter vi rejste derfra.