En af de problemstillinger der jævnligt kommer op hvis man bor i Bangladesh - og i mange andre lande har jeg ladet mig fortælle - er samarbejdet med burokrater i regeringen.
I de fleste tilfælde er det ikke svært at vide hvad der er det rigtige at gøre, men somme tider er det nødvendigt i det mindste at forsøge at forstå hvor næsten kommer fra.
Scenario 1.
Svend har brug for et papir på at han tilhører et etnisk mindretal i landet. Det giver ret til at købe og sælge land til andre fra samme mindretal, en ret som etniske bengalere ikke har.
For at få dette papir skal Svend på have papir på hans etnicitet fra et regeringskontor. Her sidder en anden kristen dame fra den samme etniske gruppe som siger, "Hvis du vil have dit papir underskrevet skal du give mig halvtreds taka."
Bør Svend betale?
Scenario 2
Peter skal have fornyet sit visum og er taget til Dhaka for at få det gjort. Han får at vide at han bliver bedt om at komme med endnu en kopi af hans skattebevis fordi der er en stavefejl i hans navn. Peter bor syv timers rejse udenfor Dhaka og vil skulle bruge endnu to dage og måske to tusind taka for at få et nyt skattebevis.
Den venlige kontormand siger at hvis han får hundrede taka er stavefejlen ikke noget problem.
Hvad gør Peter?
Scenario 3
Keld har fået en bøde fordi han har kørt for hurtigt på landevejen. Politimanden beder ham om to hundrede taka. Keld ved at den rigtige bøde er fem hundrede så disse penge vil gå lige i politimandens lomme.
Hvordan kommer Keld ud af denne klemme?
Det er nemt i teorien at sige tre gange 'Nej!' til disse, det er muligt for os udlændinge at gøre det i praksis og det er den standard vi opererer efter på LAMB. Dilemmaet er hvad jeg skal sige til nationale venner som Svend når de (føler de) ingen alternativer har hvis de vil have;
- eksamensbevis og videre efter tiende klasse.
- identitetskort og ret til at stemme
- skattekort og undgå fængsel og bøder
- ejendomsbeviser og undgå at miste den jord de lever af.
(For god ordens skyld skal jeg huske at sige at dette i udgangspunktet intet har at gøre med om de er fra et mindretal eller er kristne - disse udfordringer gælder alle.)
LAMBs virkelighed
Lige nu er vores spørgsmål om vi kommer til at betale for at få frigivet de penge LAMB skal drives for. Det er omkring tre måneder siden vi søgte om at få lov til at få flere penge ind i landet, men det er endnu ikke lykkedes. Vi bruger rigtig mange penge på at låne så vi kan betale lønninger. Problemet er at få vores reviderede budgetter indleveret og præsenteret for alle de relevante myndigheder - og mere vigtigt, at få deres underskrift på at der er orden i regnskaberne.
Hvad bør vi gøre på LAMB?
For mig er det store spørgsmål om vi lader Gud rede trådene ud, eller vi klarere det selv - det koster formentlig ikke mere end nogle tusinde taka.
Christian i Bangladesh
Personlig blog fra Bangladesh
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar