Jeg havde besøg fra Danmark i julen og nød samværet med familien Nielsen fra Odense. Det var en god anledning til at vise 'min' verden frem og det var godt at kunne fejre jul på dansk.
Vi var på besøg i min landsby. Jeg kalder den min fordi vi havde et lerhus der da jeg var barn. Bortset fra at 'bedstefar' ville gifte mig bort til en af hans mange børnebørn og er meget bekymret for mig - han ringede igen i dag - var det et hyggeligt besøg.
Vi var også en tur i Sundarban, verdens største mangroveskov og hjemsted for Den bengalske Tiger. Vi så en krokodille, masser af fugle, nogle firben, slanger og delfiner men ingen tigre. Det var dog meget tæt på. Den sidste morgen var vi på stranden og kunne se friske tigerspor ovenpå en masse oppisket sand der hvor dådyrene havde løbet væk. Vi så ikke tegn på at tigeren havde lykkedes i sin jagt. Den var formentlig stadig sulten.
De bevæbnede vagter var meget opmærksomme hele tiden og vi kom alle helskinnede hjem. Det siges at for dem der ser tigre er det det sidste de gør, for det er kun hvis man bliver angrebet af en at man ser dem. Vi var ikke så heldige at se en tiger. Anderledes gik det for en fisker der blev dræbt af en tiger dagen efter vi rejste derfra.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar