Her de sidste dage af vinteren er det blevet tid til at tage afsked med mine forældre. Det er fløjet hertil som trækfugle fra det kolde nord og jeg har lyst til at sige tak for deres besøg.
Det er godt at have forældre, og når mine kommer til LAMB kan de med deres sprogkundskaber, kogekunst, hjælpsomhed og kreativitet give meget til os alle. De kan kommunikere uden det store besvær og hjælpe mig til at genopfriske danskkundskaberne; de kan tale med naboer og venner og de handlende. Jeg bliver fedet op både fordi maden er god, fordi jeg ikke selv skal løbe hen efter den og fordi der er mere af den når der kommer gæster og vi selv går på besøg, noget som sker mere når de er her; min far har hjulpet med en masse erinder og reparationer som har gjort livet lidt lettere nu, og langt fremover; kreativiteten er nok mest min mors, både med madlavning, strikkepinde og når gammelt papir og emballage bliver omdannet til kunstfærdige tasker.
Der er ingen tvivl om at disse ting er verdifulde for os alle på LAMB og ikke mindst jeg bliver forkælet. Alligevel tror jeg det vigtigste de giver, og det de bliver elsket for er at de giver deres tid, tid til gåture med kollegaer, tid til at lytte til patienter på hospitalet, tid til at fortælle om gamle dage og om Danmark og tid til at vise andre hvordan man laver dette og hint.
Tid er noget de har givet meget af og jeg tror ikke jeg har haft mindre til dem jeg bor og arbejder sammen med. Det er blevet tid til at de tager tilbage til Danmark igen og derfor tid for mig til at sige tak.
Opslag
