Menneskesmugling den anden vej

En af pigerne i vores teen-gruppe har altid skildt sig ud ved en usædvanlig dybde. Hun bidrager positivt når hun får fri til at være med. Når hun holder andagt er det tydeligt at hun har tænkt og bedt over det hun skal dele.
Fredag morgen besøgte jeg hende på sygehuset hvor hun havde været indlagt. Da jeg spurgte hvordan hun havde det fortalte hun ikke vidste om behandlingen havde hjulpet, at hun ikke havde ondt og havde fået lovning på at kunne komme hjem samme dag. Derefter sagde hun at hun ønskede at se hendes mor igen. Så fortalte hun at hun som otte årig - hun er sytten nu - var taget med en tante på ferie over grænsen fra Indien og aldrig havde fået lov til at komme hjem igen.
Jeg vidste godt at hun ikke boede hjemme, men det er almindeligt at piger kommer ud at tjene og da hun går i skole havde jeg ikke tænkt mere over det. Pigen har lige været til tiende klasses afgangsprøver og har nu fri i et par måneder inden hun får resultaterne og kan begynde at søge ind på et 'gymnasium.'
Det burde være nemt at arrangere at hun kan besøge hendes mor i ferien, men hun skal have et pas og så skal hun krydse grænsen til Indien. Det er svært at få visum til Indien for de vil vide at folk rejser ud af landet igen. Menneskesmugling - ikke mindst af unge piger - er et stort problem. Hun kan ikke komme til at rejse sammen med forældrene, hendes far lever ikke mere, og uanset hvem ellers der skulle rejse med hende vil det se underligt ud som om det er denne gang der sker noget kriminelt.