En af mine kollegaer og hans kone har en lille jordnøddesmør (peanut butter) produktion i deres hjem. De sælger den her på LAMB og i Dhaka. Formålet er ikke kun at tjene penge, eller at skaffe os der kan lide den slags bedre mad, det er også fordi de vil give fattige kvinder arbejde så de kan brødføde dem selv og familien. Jordnøddesmør er ikke noget der er mange der spiser her i landet, men nogle udlændinge kan lide det og der er et marked for det i hovedstaden.
En af de store udfordringer produktionen står overfor er at jordnøddesmør ikke er på listen over fødevarer og fødevare kontrollen derfor ikke kan udstede tilladelse til kommerciel produktion. Det er derfor ikke helt lovligt at sælge det. Hvad er så det rigtige at gøre? Hvis de lader være har de kvinder der nu tjener en lille smule, den lille smule mindre de havde og det er somme tider alt det de har.
Det er svært at sætte noget i gang som kan hjælpe fattige ud af deres fattigdom. Lige nu er der nogle fattige naboer der graver et hul til affald ikke langt fra hvor jeg bor. Det er et projekt der godt nok giver os en tiltrængt ny affaldsplads, men egentlig er kommet i gang for at vi kan undgå at give almisser til disse fattige. Vi har overbetalt arbejderne for at sikre os at de kan købe nok mad til deres familier. Hvis vi betalte dem efter det de lavede ville de ikke have nok til at købe mad for. Det er simpelt hen for hårdt at grave sådan et hul for dem der ikke er vandt til det. Måske burde arbejdet stoppe fordi det ikke er konkurrencedygtigt. Risikoen ved at overbetaler er at de bliver afhængige af os, bliver dovne og ikke vil arbejde for andre som ikke kan eller vil betale overpris for det. Risikoen ved at lade være er at de kommer til at sulte.
Det er utrolig svært at finde en god måde at hjælpe de fattige på som ikke giver utilsigtede konsekvenser. Måske er den eneste måde vi kan gøre det på at gå i finere sko. Jeg kan i hvert fald ikke se faren i at få mine sko pusset lidt tiere. Skopudserne er nok de fattigste to familiefædre i vores lille lokale verden og hvis de har to par sko mere at pudse hver dag kan de måske brødføde deres egne familier. Rickshaw førerne er andre der har brug for lidt ekstra. Hvis jeg f.eks. lader cyklen stå og tager en rickshaw kan det måske gøre at en familie får lidt grøntsager eller eg til maden.
Det er muligt at det vi gør kun er peanuts, men det er måske ikke så galt endda.
Christian i Bangladesh
Personlig blog fra Bangladesh
søndag den 20. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar