Christian i Bangladesh

Personlig blog fra Bangladesh

søndag den 6. april 2008

Sult

Det er en stor opmuntring at få en mail fra to menigheder i Danmark forleden med oplysninger om en pengegave på omkring fjorten hundrede kroner.

I går var jeg en tur ude i en nabolandsby og blev mindet om fattigdommen og hvor svært det er for mange at få ris på bordet. Vi er begyndt at snakke om nødhjælp her i området. Der efterhånden er rigtig mange der sulter og vore individuelle tiltag ikke er tilstrækkelige. Vi har patienter på sygehuset, elever i skolen og rigtig mange i landsbyerne heromkring som ikke har mad.

Risen er blevet næsten dobbelt så dyr som for et år siden og daglejerne har ikke mere arbejde efter at (andres) ris er blevet plantet og indtil om godt en måned når høsten så småt begynder.

Jeg vil se efter om jeg kan finde et projekt hvor jeg kan bruge denne gave til at sætte nogen i arbejde, med at grave grøfter eller reparere veje, eller hvad vi kan finde ud af. Min erfaring er at det er en dårlig løsning bare at give pengene væk, men det er svært at finde meningsfyldt arbejde til de fattige.

Pengene skulle være nok til omkring 550 kilo ris eller 160 daglønninger.

Så vidt jeg ved er det hele Asien der er truet af sult.

Bed for os.

 

KH

Christian

Ingen kommentarer: