Mytteriet er slut

De såkaldte Bangladesh Rifles (BDR) har nedlagt våbenene og slaget er over. Der er fred i Bangladesh igen for de fleste af os. Med omkring halvtreds dræbte og imens eftersøgningen forsætter er det tid at tænke på alle dem der nu skal begynde et liv uden en far, en mand, en bror eller en søn. Bed for dem at de ikke også mister deres egne liv til had og hævnlyst oveni det store tab de nu har lidt.

Mytteri

I den afdeling af de væbnede styrker der har til opgave at bevogte landets grænser, Bangladesh Rifles (BDR) har der i dag været mytteri. De menige soldater kræver bedre betaling og at det skal være muligt for deres egne at blive forfremmet til officers niveau. (I dag kommer alle de øverstbefalende fra militæret.
Det er en stor udfordring for vores nye regering at håndtere denne situation og i eftermiddags så det ud som om det var lykkedes at løse konflikten. Premiereministeren erklærede et generelt amnesti for alle de involverede og lovede at imødekomme soldaternes krav. Sent på aftenen måtte parterne tilbage til forhandlingsbordet fordi soldaterne ikke turde overgive sig til militæret af frygt for repressalier.
For dem der vil følge med er de friskeste nyheder at finde på bdnews24.com og flere detaljer på The Daily Star.
Bed for Bangladesh og den nye regering. Bed om mad til de sultende, om retfærdighed til de undertrykte og om vilje til at tjene andre - ikke mindst iblandt magthaverne og de rige. Bed om at dem ved der deltager i forhandlingerne vil få visdom til at træffe beslutninger der fører til fred.

Helt vildt

For et par uger siden var der et billede af en leopard i avisen. Den var blevet slået ihjel efter at have angrebet en landmand. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end at det ikke er nemt at overbevise landmænd her om at de ikke må slå den ihjel bare fordi den er en truet dyreart fordi den tager deres husdyr.
I dag kom en bekendt fra Kamaresnua, min landsby, på besøg for at få medicin. Chappo fortalte begejstret om hvordan hun havde set katten og at der er to til. Det tog mig lidt tid inden jeg huskede historien fra avisen og fik bekræftet hvilken slags kat det var.
Jeg prøvede at overbevise hende om at den da kun spiste geder og køer. Det ville Chappo ikke høre tale om for den havde da spist to børn og to voksne.
Det har der ikke stået noget om i avisen, men derfor er det aligevel en god historie.
Katten blev hængt op i et træ til skræk og advarsel for andre.
Billedet her er far The Daily Star den 15 Februar 2009, desværre kunne jeg ikke finde et i farver og man kan ikke se billedet on-line.

Uventede gaver

Somme tider får man en uventet gave. I dag er sådan en gave. Jeg har fået en ekstra dag hjemme hos mig selv og der er tid til at læse, skrive og kommunikere.
Vores teen gruppe er en anden gave. Unge der er ivrige og aktive i lovsangen, teen agere der er solide og trofaste venner for hinanden og andre. Jeg får lov til at være med og bliver opmuntret af at se dem vokse fra lyttende til deltagene; fra modtagende til ydende.
Der er mange gaver, men denne er en af de store.

Gud eller bestikkelse

En af de problemstillinger der jævnligt kommer op hvis man bor i Bangladesh - og i mange andre lande har jeg ladet mig fortælle - er samarbejdet med burokrater i regeringen.
I de fleste tilfælde er det ikke svært at vide hvad der er det rigtige at gøre, men somme tider er det nødvendigt i det mindste at forsøge at forstå hvor næsten kommer fra.

Scenario 1.
Svend har brug for et papir på at han tilhører et etnisk mindretal i landet. Det giver ret til at købe og sælge land til andre fra samme mindretal, en ret som etniske bengalere ikke har.
For at få dette papir skal Svend på have papir på hans etnicitet fra et regeringskontor. Her sidder en anden kristen dame fra den samme etniske gruppe som siger, "Hvis du vil have dit papir underskrevet skal du give mig halvtreds taka."
Bør Svend betale?

Scenario 2
Peter skal have fornyet sit visum og er taget til Dhaka for at få det gjort. Han får at vide at han bliver bedt om at komme med endnu en kopi af hans skattebevis fordi der er en stavefejl i hans navn. Peter bor syv timers rejse udenfor Dhaka og vil skulle bruge endnu to dage og måske to tusind taka for at få et nyt skattebevis.
Den venlige kontormand siger at hvis han får hundrede taka er stavefejlen ikke noget problem.
Hvad gør Peter?

Scenario 3
Keld har fået en bøde fordi han har kørt for hurtigt på landevejen. Politimanden beder ham om to hundrede taka. Keld ved at den rigtige bøde er fem hundrede så disse penge vil gå lige i politimandens lomme.
Hvordan kommer Keld ud af denne klemme?

Det er nemt i teorien at sige tre gange 'Nej!' til disse, det er muligt for os udlændinge at gøre det i praksis og det er den standard vi opererer efter på LAMB. Dilemmaet er hvad jeg skal sige til nationale venner som Svend når de (føler de) ingen alternativer har hvis de vil have;
- eksamensbevis og videre efter tiende klasse.
- identitetskort og ret til at stemme
- skattekort og undgå fængsel og bøder
- ejendomsbeviser og undgå at miste den jord de lever af.
(For god ordens skyld skal jeg huske at sige at dette i udgangspunktet intet har at gøre med om de er fra et mindretal eller er kristne - disse udfordringer gælder alle.)

LAMBs virkelighed
Lige nu er vores spørgsmål om vi kommer til at betale for at få frigivet de penge LAMB skal drives for. Det er omkring tre måneder siden vi søgte om at få lov til at få flere penge ind i landet, men det er endnu ikke lykkedes. Vi bruger rigtig mange penge på at låne så vi kan betale lønninger. Problemet er at få vores reviderede budgetter indleveret og præsenteret for alle de relevante myndigheder - og mere vigtigt, at få deres underskrift på at der er orden i regnskaberne.
Hvad bør vi gøre på LAMB?

For mig er det store spørgsmål om vi lader Gud rede trådene ud, eller vi klarere det selv - det koster formentlig ikke mere end nogle tusinde taka.

Dr Simon Sircar

I dag mindes vi med vemod og taknemmelighed Dr Simon Sircar der døde omkring halv elleve lokal tid af et hjerteanfald.
Dr Sircar var en kæmpe i det Bengalske kirkeliv. Han var igennem 23 år leder af landets (indtil for nylig) eneste teologiske uddannelsessted. Han var en respekteret og afholdt prædikant på tværs af kirkeskel.
Rigtig mange bengalere er kommet til tro igennem hans forkyndelse og der er ikke den protestantiske menighed i landet der ikke har haft gavn af hans arbejde og forkyndelse enten direkte eller indirekte igennem College of Christian Theology in Bangladesh eller CCTB.
Æret være Dr Sircars minde.