Vildkatte

Jeg ved ikke om jeg skulle frygte for at blive arresteret for at have spist udrydningstruet kød til middag i dag. 


Da min kok satte karryen på bordet sagde hun havde noget at fortælle mig.
Det vendt sig lidt i mig da hun sagde der var vildkat i karryen, men det smagte ganske udmærket og nu har jeg inviteret gæster til på mandag så de også kan smage det... 


Jeg anede ikke at der levede den slags dyr i min fryser, men Promilla, min kok, sagde hun nok skulle tage det med hjem hvis jeg ikke ville spise det...det er den slags, fortsatte hun, som de rige ikke kan betale sig til at få og hun mente ikke det er ulovligt at jage dem i denne del af landet.


(Katten på billedet er fra for længe siden da de skød en hos min nabo. Det er måske en Prionailurus bengalensi, men det er svært at sige.)

Lydighed og glæde

Vi har haft teen-gruppe i dag. Det har vi hver fredag, men i dag er vi kommet i gang med et kursus hvor vi alle skal søge Guds plan og mål for vores menighed, samfund og familie og så derefter planlægge en ting vi hver især kan gøre for at fremme dette mål.
Der var ikke så mange i dag, konkurrencen fra den lokale cricket turnering er hård, men dem der var der gav os en god samtale om ting vi kan ændre; en pige ønskede at familien skulle holde andagt sammen hver aften, hendes plan er at snakke med forældrene om det denne uge, en anden ønsker at der kommer flere til møderne og har planlagt at opmuntre hendes venner til det.
I sidste uge snakkede, Deena, som leder teen-gruppen sammen med mig, og jeg om hvad vi ønskede for 2012. Deenas mål for året var at vi i teen-gruppen skal lære at adlyde Gud bedre. Mit ønske er større glæde for alle deltagerne. Det virkede umiddelbart som modsætninger, men i løbet af ugen har jeg tænkt over at de to måske går umådelig godt sammen.
Et af versene i dagens studie var fra Jakobs brev kapitel 1 vers 22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere og sammen med det kunne vi have '.. søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.' fra Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 33.
Bed om at alle i teen-gruppen må kende både at søge Guds rige og mærke den glæde Gud giver.

Adresser

Lige en kort besked fra Bangladesh om at min email adresseliste til mine sjældne vennebreve er gået tabt. Min bror har forsøgt at genoprette den, men der mangler mange.
Hvis du ikke har fået et vennebrev omkring den 20. august 2011, send da venligst en mail til mit vennebrev på 'chr. ven nebre v (snabel a) m bv . dk'. (Mail til denne adresse besvares ikke.)
Du kan også sende en mail til mig på 'ch ris tian . lam b (snabel a) gmai l .com'.
Fjern alle mellemrum i adresserne og erstat (snabel a) med @.
Så sender jeg brevet til dig.

Troskab og sandhed

For to dage siden fandt jeg det følgende vers som jeg har lyst til at dele med alle. Verset er her;

Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Salme 85 v11

Det kræver en forklaring.

På LAMB er vi i spænding fordi vi ikke kan opfylde lovens ord og derfor få regeringsgodkendelse til at drive sygehus, skole eller de andre dele af LAMB. F.eks. skal der være mindst en læge per tre senge på sygehuset og vi skal have mindst 125 elever i sjette til ottende klasse på skolen. Indtil vi opfylder kravene er vi teknisk set ulovlige.

Bortset fra at der formentlig ikke er ret mange der opfylder disse krav her i landet og da slet ikke regeringen er der i hvert fald to problemer; hvordan begynder man at bygge en skole når man først kan få tilladelsen til det når den er bygget? og hvordan driver man et sygehus hvor de fattige kan betale for behandlingen med så mange læger.

Det verste der kan ske er at regeringen lukker LAMB, retsforfølger de ansatte, smider de nationale ledere i fængsel og udlændingene ud af landet.

Vi er alle enige om at vores opgave her er, 'At tjene Gud igennem arbejde for fattige og underpriviligerede, specielt kvinder og børn i det nordlige Bangladesh.' Vi er også enige om at vi som kristne skal opfylde landets love.
Spændingen i ledelsen af LAMB ligger imellem at stole på at Gud vil give os de tilladelser vi har brug for ud fra devisen; Når Guds folk gør Guds arbejde i Guds tid og på Guds måde sørger Gud for de nødvendige resurser. Vist nok et citat af Kinamissionæren, Hudson Taylor.
På den anden side er der ønsket om at beskytte vore ansatte og sikre at vi kan fortsætte med at gøre Guds gerning iblandt de fattige i landet ved at betale det regeringens repræsentanter kræver. En sådan betaling ses som afpresning og som en måde at vise ansvarlighed på i forhold til vore medarbejdere og brugere.

Jeg ved ikke hvad løsningen på vores dilemma er. Der er ingen tvivl om at vi har ansvar for at vise troskab imod og beskytte vore medarbejdere og brugere, der er heller ingen tvivl om at vi ønsker at stole på Gud; Vi har brug for at
'Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.'

Bed for os om at disse værdier må vokse i os, og at vi må modtage dem i rigt mål fra Gud.