Uddannelse og engle

Midt i august får de bengalske ‘gymnasieelever’ deres eksamensresultater. Det er alt sammen skriftlige prøver som bliver rettet eksternt – bortset fra ‘praktiske’ prøver i videnskabsfagene, som består i at de afleverer tegninger kopieret i hånden fra skolebøgerne.

Allerede i juni, efter den sidste eksamen var overstået begyndte mange at forberede sig til optagelsesprøver på drømmestudiet – medicin eller ingeniør studierne er de mest populære.

Mange af mine tidligere elever og bekendte håber på det der kan blive en adgangsbillet til et liv med den sikkerhed en profession kan give: forskellen mellem et liv på randen af fattigdom og håbet om en mere sikker tilværelse.

For et par dage siden kom en af mine bekendte fra `vores´ landsby på besøg, han har bedt til Gud om muligheden for at læse videre og er kommet ind på ”medical assistant”  studiet der giver ham adgang til at tilbyde simple lægelig behandling.

Han manglede næsten 400.000 taka – tre-fire årsindtægter for hans far – et beløb som jeg ikke kan give. Jeg havde lige modtaget en gave på 35.000 (2.500 kroner) på min konto i Danmark. Da jeg sagde han måtte få dem blev han overstrømmende glad og bad mig fortælle giveren i Danmark at hun er blevet en engel fra Gud for ham.

En mand havde 100 får

Jewel stoppede mig ved baneoverskæringen da jeg var på vej hjem. Som de sidste par gange jeg har mødt ham var hans første spørgsmål om jeg kunne huske hans navn. Jeg er ikke godt til at huske navne, men fordi han har spurgt flere gange nu glæmmer jeg det forhåbentlig vis ikke lige med det samme.
Det var dog noget andet der lå teenageren på sinde og han gik hurtigt videre og spurgte hvorfor vi på LAMB havde ansat 'vore egne' og ikke andre kvalificerede ansøgere. Vi fik os en god snak om hvordan jeg håber vi ansætter de bedst egnede, og medgav at somme tider er det nemmere at stole på dem man kender, og at dem der allerede har arbejdet på LAMB jo kender systemerne og derfor hurtigere kan sætte sig ind i tingene - Jewel var enig i det meste af hvad jeg sagde, også at hvis vi ansatte dem han havde snakket om ville det heller ikke være fair.
Vi går meget op i at der skal være åbenhed omkring alt det vi gør, at alle skal vide at vi gør det som er ret og retfærdigt i Guds og menneskers øjne.
Det var først da jeg kom hjem at jeg hørte hvad Jewel havde spurgt om: hvorfor vi ikke ansætter andre kvalificerede ansøgere ... som de to cand. mager han kender som ikke kunne få arbejde og som nu er blevet stofmisbrugere og involveret i kriminalitet.
Jewels spørgsmål som jeg tog som en anklage om unfair ansættelse på LAMB var måske en anklage, men han gav først og fremmest udtryk for en bekymring som jeg tror Gud deler med ham, en bekymring for to af hans bekendte der er fortabt.

Tid til tak for tiden

Her de sidste dage af vinteren er det blevet tid til at tage afsked med mine forældre. Det er fløjet hertil som trækfugle fra det kolde nord og jeg har lyst til at sige tak for deres besøg. 

Det er godt at have forældre, og når mine kommer til LAMB kan de med deres sprogkundskaber, kogekunst, hjælpsomhed og kreativitet give meget til os alle. De kan kommunikere uden det store besvær og hjælpe mig til at genopfriske danskkundskaberne; de kan tale med naboer og venner og de handlende. Jeg bliver fedet op både fordi maden er god, fordi jeg ikke selv skal løbe hen efter den og fordi der er mere af den når der kommer gæster og vi selv går på besøg, noget som sker mere når de er her; min far har hjulpet med en masse erinder og reparationer som har gjort livet lidt lettere nu, og langt fremover; kreativiteten er nok mest min mors, både med madlavning, strikkepinde og når gammelt papir og emballage bliver omdannet til kunstfærdige tasker. 

Der er ingen tvivl om at disse ting er verdifulde for os alle på LAMB og ikke mindst jeg bliver forkælet. Alligevel tror jeg det vigtigste de giver, og det de bliver elsket for er at de giver deres tid, tid til gåture med kollegaer, tid til at lytte til patienter på hospitalet, tid til at fortælle om gamle dage og om Danmark og tid til at vise andre hvordan man laver dette og hint. 

Tid er noget de har givet meget af og jeg tror ikke jeg har haft mindre til dem jeg bor og arbejder sammen med. Det er blevet tid til at de tager tilbage til Danmark igen og derfor tid for mig til at sige tak.

Julen 2013

Rigtig glædelig jul og velsignet nyt år ønskes du og alle dine her fra Bangladesh.

Det er godt at være tilbage i Bangladesh og i fuld sving på LAMB igen; der er masser af udfordringer og endnu flere glæder. Der har været næsten non-stop blokader og strejker siden sidst i oktober hvor den nuværende regering ifølge den sidste grundlov skulle have sluppet taget i magtapparatet. Regeringen har to-tredjedels flertal og har brugt dette til at ændret grundloven så de har ’ret’ til at blive.

Oven i valgkampen kommer at en krigsforbryder domstol med fyrre års forsinkelse har afsagt domme for krigsforbrydelser. Flere af de dømte er højt placerede i et af oppositionens støttepartier så da regeringen valgte at eksekvere en af dommene torsdag d 12 december eskalerede volden.

Der har været mange dødsfald i direkte kampe, men det er svært at sige hvor mange af de patienter som f.eks. ikke kan komme til LAMB der dør som følge af strejkerne. Ifølge en læge er antallet af akutte indlæggelse hvor vores personale redder liv faldet fra fire til en om dagen. Det er umuligt at sige hvor mange af dem der ikke kommer der dør; men det er sandsynligt at en stor del gør.

Kampen står om hvem der kontrollerer det ’frie’ demokrati og som derfor kan påvirke valgets udkomme. Det bedste man kan sige om situationen er at mistilliden mellem de forskellige partier er gensidig.

Det er tankevækkende kontrast nu som verden mindes Nelson Mandela og den sydafrikanske forsoningsproces. Opgøret med fortiden er nødvendigt, men hvor ville det være dejligt hvis det havde været i forligelsens og ikke i hævnens ånd: hvis der havde været tanker om at genoprette retfærdighed og ikke blot at få gengæld.

Alle burde skynde sig at søge forligelse med deres naboer for at få tilgivelse. Det overvældende flertal i landet tror at Gud ikke tilgiver den synder som den der er syndet imod ikke først har tilgivet. Men det synes ikke at være den konsekvens politikerne tager.

På skolen har vi haft juleafslutning og sammen med hele LAMB Bangladesh’ befrielse den 16 december. På billedet er tre sygeplejestuderende udklædt som frihedskæmpere.

Jeg får lov til at arbejde med forligelse både i praksis og igennem mine fortsatte studier. Det er en velsignelse at se selv små skridt imod genoprettelse af samliv og fællesskab.

Det forsknings-etiske råd på LAMB har i princippet godkendt mit forskningsprojekt som handler om forligelse i Bangladesh. Det var overraskende positivt at fremlægge og debattere udkastet med rådet. De havde masser af gode ideer og input; f.eks. blev vi enige om at en voldelig valgkamp måske ikke er det bedste tidspunkt at spørge folk om deres erfaringer med forligelse, mest fordi det også handler om konflikter. Komiteen åbnede for at jeg også kan inddrage ’fredsmæglere’ da en af dem i komiteen udbrød ’det vil jeg gerne’ (på bangla) da en af de andre sagde at jeg aldrig ville få nogen til at indvillige i at deltage.

Juleevangeliet handler om at Gud kom med budskab om fred og frelse og som en lærer kollega mindede os om forleden er Kristi budskab ligeså relevant for os i dag som nogensinde her i Bangladesh.

Lukas 2:10-14.

¹⁰ ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: ¹¹ I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. …  ¹⁴ Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

En af de store udfordringer for familier her i Bangladesh er at betale for børnenes skolegang. Somme tider føles det som om familierne vælger at spænde sig selv lidt for hårdt for. Det er tilfældet hvad enten det er nogen der kun lige har råd til det allermest fornødne, eller det er dem der har rigeligt; som Rockerfeller engang svarede da han blev spurgt om hvor meget han skulle have for at have nok ’Lidt til.’

En af mine naboer har en datter som er kommet ind på sygeplejeskolen; de har ikke de 1000 kroner der skal til for at kunne betale hendes optagelse. LAMBs ledelse diskuterede om vi kunne lave en undtagelse for familien, men det er svært at gøre fordi det vil underminere indsatsen for at få hendes bedre stillede onkel til at tage medansvar og fordi nogen mener det vil opmuntre forældrene til fortsat at bruge lige lidt mere end det de tjener.

En anden udfordring lige i øjeblikket er en patient som blev samlet op af en af vore medarbejdere; manden er mental patient og har ingen familie der vil kendes ved ham og for at vi kan håndtere ham er han låst inde fordi han er voldelig imod vore medarbejdere. Desværre har vi ikke ekspertise til at behandle andet end de fysiske problemer og nu da han fysisk set er rask, har vi forgæves forsøgt at få ham indlagt på et psykiatrisk hospital. Der er ingen der vil tage ham fordi han ikke har nogen steder at komme hen efter endt behandling.

 

I vores teen gruppe har vi lige haft juleafslutning med bål og snobrødsbagning. Det er en stor fornøjelse at se dem organisere og fejre både julen og markere afsked med nogle af dem der har været med men som nu flytter væk.

Tak Gud for

At Kristus kom med frelse, fred og forsoning

Besøg af mine forældre fra Danmark

Anledninger til at fortsætte med mine studier og til at forsøge at bruge det ind i vores virkelighed her

Bed for

En løsning på den politiske krise i Bangladesh

Fred og forsoning imellem de politiske partier og frelse for de truede mindretal

Visdom og evner til at gøre en forskel

Kendskab til hvordan Gud tilgiver og ønsker at vi skal tilgive