Tilbage i Bangladesh

Kære venner i Danmark,

Jeg er nu tilbage og igang på skolen igen efter næsten et halvt år i Danmark.

Jeg ser tilbage på en god tid i Danmark med besøg hos familie og venner. Det var godt igen at blive mindet om at jeg hører sammen med menigheden Danmark og specielt at blive mindet om jeres trofasthed i forbøn for mig.

Det var lidt hårdt at måtte rejse tilbage til Bangladesh lige inden jul, men jeg føler det var den rette beslutning, der er rigtig mange der ikke har fået deres visaer fornyet; nogen enkelte har ventet i et halvt år og de af vore medarbejdere der håndterer ansøgningerne siger det er vanskeligt.

LAMB er desværre begyndt at betale bestikkelse – noget som vi som missionærfællesskab skal snakke sammen om på lørdag – og som vi har brug for visdom til at forholde os til. De (nationale kristne) medarbejdere der arbejder med vore visaer og andre regeringspapirer føler ofte ikke så stærkt som vi at bestikkelse er forkert. Desuden ligger de under for det pres der er i at dem de skal samarbejde med på de offentlige kontorer har kvoter for hvor meget de skal indsamle og betale på stadigt højere niveau i bureaukratiet for at beholde deres stillinger.
Det er lettere for os der er udenfor systemet – udlændinge – at stå imod, og hvor vi har et medansvar er ved ikke at have støttet vore nationale medarbejdere godt nok. Bed for vores samtaler på lørdag.


Tilbage i Bangladesh skal jeg venne mig til en anderledes kultur igen. Den første aften i landet gik jeg på indkøb. Det var først da jeg forlod butikken at det gik op for mig hvorfor mine bekendte – jeg er stamkunde i butikken – så væk og ikke ville snakke med mig som de ellers plejede.
Min søster og hendes familie havde givet mig et kors i fødselsdagsgave og jeg havde ikke tænkt videre over at gå med det, men i Bangladesh hvor flertallet er muslimer bliver der lagt mærke til kors. Bed om at det aldrig må være andet der står imellem mig og mennesker her.

I går aftes i kirken var det godt, igen at være med til at lovsynge på Bangla sammen med menigheden her. Det aller bedste var dog at mødes med teen gruppen igen til fest nytårs aften.

Bed for mig om at jeg må leve så mennesker må se Kristus ligeså tydeligt når de ser mig, som dem i butikken så korset.

Ruth og Boas

I billedserien er det tydeligt at kvinden har travlt med at følge høstfolkene der samler negene ind. Der er en travlhed over hendes arbejde som om hun skal nå noget.
En anden, Ruth, der havde samlet ris på markerne samme dag, fortalte at de kunne samle imellem seks og syv 'se-er', svarende til ca. 3 kg ris hver dag i høstsæsonen.
På spørgsmålet om hvorvidt høstfolkene nogen sinde ville efterlade ris med vilje til dem lo kvinden for så ville denne marks ejer fyre høstfolkene.
Der er måske ikke så stor forskel imellem vor tids fattige og høstfolk og Bibelens Ruth og Boas.

Visa

Tak for forbøn til alle jer der har bedt med om arbejdstilladelse og visa til skolens ansatte. I onsdags fik jeg endelig mit visum. Paradoksalt nok er den praktiske betydning af dette at jeg kan forlade Bangladesh - jeg har været her hele tiden.
Jeg planlægger et forlænget orlov fra juli til december i år. Min niece skal konfirmeres i juli og vi håber at samle hele familien til den første jul sammen i omkring ti år.
Desværre udløber mit nye visa den 26. desember og jeg bliver nødt til enten at komme tilbage til Bangladesh inden den dato, eller risikere ikke at kunne komme tilbage inden jeg kan få en ny arbejdstilladelse og efterfølgende endnu et visa.
Baseret på dette års efaringer kræver det en lille smule tro og en stor Gud.

Godt nytår 1417

Det er skønt at kunne begynde et nyt år flere gange hvert år. I går var begyndte år 1417 i den bengalske kalender. Det begyndte med et brag af en storm der slog mange mennesker ihjæl, rev tage af huse, væltede mure, rykkede træer op eller brækkede dem midt over.
Min gartner fortalte at de lige nåede at flytte sig inden den ene væg væltede. Jeg lærte det nye, at man ikke kan genopbygge en lermur inden efter regntiden er forbi (engang i september måske) og at de derfor må nøjes med bambus og strå indtil da.
Det var dejligt køligt det meste af dagen og udmærket til at gå i optog, spille bingo, holde marked og optræde med sang og dans.
I billedet her bliver det sidste af sidste års ris spist op.