Regn og hagl

Vi har forårsstorme i Bangladesh, somme tider orkaner, med lyn, torden, regn og hagl og somme tider vinde der driver havvand ind over land og vælter træer og river tage af huse. Den slags vejr har vi både omkring det bengalske nytår og igen omkring november.

Natten til i går havde vi en sådan storm, den bragede løs, men jeg sov så godt som nogen sinde og vågnede først klokken otte. Så længe har jeg ikke sovet i måneder. Da jeg vågnede, fredag morgen, var det stille i Bashundhara hvor jeg bor, alt for stille.

Omkring klokken halv to var en af vore sygeplejersker død. Hun var blevet forbrændt på imellem 60 og 70 % af kroppen og det var bare et spørgsmål om tid inden hun ville dø. Jeg hørte om stormen fordi en kollega sagde at den begyndte lige efter hun døde og at det var Gud der græd. Det var derfor det var stille i Bashundhara.


I dag lørdag har det også regnet, vi har fået haft to byger hvor det har øst ned i en halv time hver gang. Til forskel fra sidste regn, har denne været regntids regn, min definition er regn der falder lige ned fordi det ikke blæser samtidig. Regntiden er skemalagt til at begynde d 15 juni, så jeg regner med at dette er en falsk start, men hvem ved.

Promilla, min hushjælp, er ked af at det regner sådan, for risen skulle være høstet i morgen. Nu må de se om det bliver på mandag i stedet så vi beder om at det ikke regner igen inden høsten er i hus. Det er ellers dejligt køligt når det regner - og kedeligt varmt og lummert når det ikke gør.

På billedet kan man se at haglene var op til 3 cm høje. Flere var over 6 cm lange. Jeg går ud fra at de var lige høje indtil de ramte jorden og takkerne på undersiden brækkede af. Indtil den 1 maj da disse hagl faldt, vidste jeg ikke at hagl kunne være så takkede som disse.

Jeg har tid og råd til at undres og undersøge både regn og hagl. Promilla - og resten af landets landmænd - frygter hvad der sker med de afgrøder der stadig står på deres marker.

Tid

Det er en lørdag i april, men ikke en lørdag som de sidste mange. I dag er ikke anderledes fordi jeg har været til bryllup, selvom gommen er en af drengene fra nabolaget. Det er heller ikke fordi min familie fejrer fødselsdage i Danmark.

I dag er anderledes fordi jeg har haft tid, tid til at sove indtil jeg vågnede - for nogen er 6:45 ikke sent, men for mig var det godt. Jeg havde tid til at lave gymnastik, holde morgenandagt og til at spise en langsom morgenmad inden jeg gik på kontoret.

Jeg havde tid til at snakke med de medarbejdere der var kommet på kontoret i dag og drikke en kop kaffe sammen med dem.

Jeg havde tid til at gå tidligt til bryllup da strømmen gik og jeg ikke kunne fortsætte på min computer. Der var tid til at jeg kunne have snakket med andre gæster - hvis ikke det havde været for musikken som gjorde det lidt svært at føre samtaler, men så var der tid til at iagttage de mange glade ansigter.

Jeg havde tid til at gå en længere vej hjem efter bryllupet for at tage billeder af at de graver vores lille flod ud - den kommer til at blive så bred - hvis de får gravkoen repareret. Jeg havde også tid til at gå forbi en kollegas byggeplads for at se hvor langt de er kommet med deres nye hus; taget er klar til at blive støbt på fredag. 

I vores teengruppe har vi snakket om alt det Gud har givet os og om hvordan vi kan bruge det til at tjene Ham. Teenagerne har lavet plakater som viser hvordan vi kan bruge den tid, de penge, deres evner, deres kroppe, og deres arbejde og endog deres problemer til at tjene Gud.

Jeg tror ikke vi fandt noget nyt og revolutionerende. Det ville have gjort mig stolt hvis nogen af teenagerne havde vist at de forstår at de selv har fået en masse som de kan give videre af, de har noget til i dag, til i morgen og i lang tid endnu. 

Det gør mig ikke så meget at de ikke er nået dertil endnu, for vi har tid til at fortsætte med at holde teengruppe sammen.

Vildkatte

Jeg ved ikke om jeg skulle frygte for at blive arresteret for at have spist udrydningstruet kød til middag i dag. 


Da min kok satte karryen på bordet sagde hun havde noget at fortælle mig.
Det vendt sig lidt i mig da hun sagde der var vildkat i karryen, men det smagte ganske udmærket og nu har jeg inviteret gæster til på mandag så de også kan smage det... 


Jeg anede ikke at der levede den slags dyr i min fryser, men Promilla, min kok, sagde hun nok skulle tage det med hjem hvis jeg ikke ville spise det...det er den slags, fortsatte hun, som de rige ikke kan betale sig til at få og hun mente ikke det er ulovligt at jage dem i denne del af landet.


(Katten på billedet er fra for længe siden da de skød en hos min nabo. Det er måske en Prionailurus bengalensi, men det er svært at sige.)

Lydighed og glæde

Vi har haft teen-gruppe i dag. Det har vi hver fredag, men i dag er vi kommet i gang med et kursus hvor vi alle skal søge Guds plan og mål for vores menighed, samfund og familie og så derefter planlægge en ting vi hver især kan gøre for at fremme dette mål.
Der var ikke så mange i dag, konkurrencen fra den lokale cricket turnering er hård, men dem der var der gav os en god samtale om ting vi kan ændre; en pige ønskede at familien skulle holde andagt sammen hver aften, hendes plan er at snakke med forældrene om det denne uge, en anden ønsker at der kommer flere til møderne og har planlagt at opmuntre hendes venner til det.
I sidste uge snakkede, Deena, som leder teen-gruppen sammen med mig, og jeg om hvad vi ønskede for 2012. Deenas mål for året var at vi i teen-gruppen skal lære at adlyde Gud bedre. Mit ønske er større glæde for alle deltagerne. Det virkede umiddelbart som modsætninger, men i løbet af ugen har jeg tænkt over at de to måske går umådelig godt sammen.
Et af versene i dagens studie var fra Jakobs brev kapitel 1 vers 22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere og sammen med det kunne vi have '.. søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.' fra Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 33.
Bed om at alle i teen-gruppen må kende både at søge Guds rige og mærke den glæde Gud giver.