Christian i Bangladesh: april 2009

mandag den 27. april 2009

Store smiledag

I dag var vores verden fuld af smil og glade ansigter. Børnene i de lokale skolers sjette til tiende klasser er lige blevet færdige med deres første set af eksaminer i år. (Vi har ikke prøver før midt i juni.)
De fleste var fornøjede og glade selvom enkelte var utilfredse med hvordan de havde klaret sig til en enkelt prøve.
Sidste års tiende klasse blev færdige for et stykke tid siden, og tolvte klasse, der i modsætning til de yngre årgange følger et skoleår der som vores går fra August til Juni, er kommet godt igang med deres afsluttende prøver.

lørdag den 25. april 2009

Høsten er nær

Risen er ved at modnes her i Bangladesh. Det er fantastisk at få lov til at se hvor hurtigt det går fra den bliver plantet til den høsten nogle få måneder senere. Det er dejligt frugtbart og rigt på dette sted. Tak Gud og bed om godt vejr indtil høsten er i hus.

Menneskesmugling den ene vej

Påske dag blev frikendelsen kundgjort. Tre af mine nabodrenge kunne komme hjem og er ikke længere anklaget for at have forsøgt at bortføre en dreng fra en landsby ikke langt herfra.
Den 'kindappede' dreng var et par dage forinden mødt op sammen med moren i retten for at vidne og sige at det hele var en stor misforståelse. Med dette satte han de tre drenge fri.
Bed for de tre, at de ikke igen må komme i en sådan situation at de bliver anklaget for noget kriminelt igen. I lovens øjne er de nu uskyldige, men det er ikke nødvendigvis de samme øjne samfundet ser på dem med.
Bed om at de må få uddannelse og arbejde og igen blive en del af de fællesskaber som de på grund af anklagerne har været udenfor.

Menneskesmugling den anden vej

En af pigerne i vores teen-gruppe har altid skildt sig ud ved en usædvanlig dybde. Hun bidrager positivt når hun får fri til at være med. Når hun holder andagt er det tydeligt at hun har tænkt og bedt over det hun skal dele.
Fredag morgen besøgte jeg hende på sygehuset hvor hun havde været indlagt. Da jeg spurgte hvordan hun havde det fortalte hun ikke vidste om behandlingen havde hjulpet, at hun ikke havde ondt og havde fået lovning på at kunne komme hjem samme dag. Derefter sagde hun at hun ønskede at se hendes mor igen. Så fortalte hun at hun som otte årig - hun er sytten nu - var taget med en tante på ferie over grænsen fra Indien og aldrig havde fået lov til at komme hjem igen.
Jeg vidste godt at hun ikke boede hjemme, men det er almindeligt at piger kommer ud at tjene og da hun går i skole havde jeg ikke tænkt mere over det. Pigen har lige været til tiende klasses afgangsprøver og har nu fri i et par måneder inden hun får resultaterne og kan begynde at søge ind på et 'gymnasium.'
Det burde være nemt at arrangere at hun kan besøge hendes mor i ferien, men hun skal have et pas og så skal hun krydse grænsen til Indien. Det er svært at få visum til Indien for de vil vide at folk rejser ud af landet igen. Menneskesmugling - ikke mindst af unge piger - er et stort problem. Hun kan ikke komme til at rejse sammen med forældrene, hendes far lever ikke mere, og uanset hvem ellers der skulle rejse med hende vil det se underligt ud som om det er denne gang der sker noget kriminelt.

onsdag den 1. april 2009

Vejen til korset

I teen gruppen har vi arbejdet med Kristi vej til korset. Med inspiration i katolske tradition hvor der er fjorten stationer på 'Vejen til Korset' har vi udvalgt de otte der bygger dirrekte på evangelietekster og lavet perlebilleder der skal minde os om hvad Jesus gennemlevede og hvordan han bar det for at vi skulle leve med ham.