Jeg havde håbet at kunne skrive at nu var Rupali tilbage på skolen i Birganj, men desværre er det ikke sådan endnu.
Den familie hun er hos i hovedstaden, Dhaka, har endnu ikke hørt fra Rupalis faster heroppe og derfor kan de ikke sende hende hjem igen. Fasteren har ikke selv mulighed for at kontakte arbejdsgiveren i Dhaka. Jeg har i dag bedt fasterens nabo, som jeg har fundet ud af er en af mine kollegaers søster om at hjælpe med at ringe til Dhaka.
Derefter skal der så findes en der kan rejse med på den ni timer lange tur hertil.
Det vil være godt med forbøn igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar