Shab-E-Barat

I dag er dagen efter muslimernes store bedenat. I den nat er en bøn værd det samme som tusinde bønner ellers, siger mange.
I går aftes havde vi da også et bedemøde hvor vi bad om at vore muslimske naboer og venner i sandhed må opleve svar på deres hjerters længsel.
På skolen har vi to ugers efterårsferie, men i dag har jeg ryddet op på mit kontor; det er fantastisk hvad man kan finde i gamle papirer og foldere. Jeg har fundet et regelsæt for lærere fra 1872.
En af reglerne siger at mænd (og kun mænd) må holde to aftener fri til gå på damebesøg. Kvindelige lærere bliver fyret hvis de gør det samme eller forsmeder sig til at blive gift.
En anden siger at efter ti timer på skolen må lærerne bruge resten af dagen til at læse i Bibelen eller andre gode bøger.
Jeg får ideer til at 'forbedre' forholdene på skolen, men det kan være jeg bør vente til jeg har holdt ferie lidt længere inden jeg gør alvor af disse forbedringer.
Det blæser og regner udenfor, det har været sådan længe, og hvem ved om det trækker op til mere storm.
Jeg håber på at skrive mere om den sidste måned inden længe, men i mellemtiden er du velkommen til at tage en quiz. Klik på billedet til højre.

Lovsang til Gud

Dagen i dag har været en hård dag. I går sendte jeg et brev hjem til et hold forældre fordi deres søn havde bidt en af hans klassekamerater; drengen indrømmede det da jeg spurgte ham om det. Det viste sig dog at det ikke var sandt. En af pigerne havde et mærke på hånden, men det var ikke fra hans bid.
Selv tog jeg i dag en pige i at kopiere en mattematikopgave fra en anden - hvem har ikke selv gjort det - men så løj hun mig lige op i ansigtet og jeg følte jeg blev nødt til at sende et brev med hjem igen.
Inden jeg i dag nåede at rydde op i gårsdagens fejl kom en anden dreng ind til mig, sendt af en lærer for ikke at have lavet lektier. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor han skulle ind på mit kontor for den forseelse, men jeg kan følge læreren i at sende ham videre til mig.
Jeg havde også en lærer på mit kontor for at snakke om en forfremmelse. Inden hun kom var der en anden lærer der lige skulle spørge om jeg havde hørt den første havde taget et arbejde et andet sted. Jeg kan ikke leve på rygter, så jeg tog samtalen alligevel.
Inden dagen var omme kom min sekretær for at spørge om fri til at tage til samtale i hovedstaden næste uge og da jeg havde slukket lyset og var på vej hjem kom en lærer ind og spurgte om fri til at tage til samtale det samme sted. Den sidste lærer fik lønforhøjelse i sidste uge.
Det lyder måske som om jeg ikke har det godt, men i virkeligheden er vi velsignede her; En kollega der er læge blev opereret i sidste uge og det viste sig ikke at være kræft. De regner med at være tilbage i arbejde fra næste uge.
En læge kollega der ikke arbejder har sagt ja til at undervise i kemi og biologi i 9. klasse. Dermed får jeg ikke 15 timer til fra næste uge når en volontør rejser hjem til England.
I morgen har vi samtaler; der er indbudt 9 kandidater og om Gud vil får vi endnu en ny kollega og måske to hvis en af de gamle rejser.
Jeg har grund til lovsang og tager derfor med glæde til lovsangs weekend i morgen efter arbejde. Det er teen gruppen der skal af sted og jeg kommer bare med. Jeg glæder mig over dette nationale tiltag og beder om at vi må komme nærmere Gud denne weekend og tage derfra i tættere fællesskab med ham der er værdig vor lovsang.