Midt i august får
de bengalske ‘gymnasieelever’ deres eksamensresultater. Det er alt sammen
skriftlige prøver som bliver rettet eksternt – bortset fra ‘praktiske’ prøver i
videnskabsfagene, som består i at de afleverer tegninger kopieret i hånden fra
skolebøgerne.
Allerede i juni,
efter den sidste eksamen var overstået begyndte mange at forberede sig til optagelsesprøver
på drømmestudiet – medicin eller ingeniør studierne er de mest populære.
Mange af mine
tidligere elever og bekendte håber på det der kan blive en adgangsbillet til et
liv med den sikkerhed en profession kan give: forskellen mellem et liv på
randen af fattigdom og håbet om en mere sikker tilværelse.
For et par dage
siden kom en af mine bekendte fra `vores´ landsby på besøg, han har bedt til Gud om muligheden for at læse videre og er kommet ind på ”medical
assistant” studiet der giver ham
adgang til at tilbyde simple lægelig behandling.
Han manglede næsten 400.000 taka – tre-fire årsindtægter for hans far – et beløb som jeg ikke kan give. Jeg havde lige modtaget en gave på 35.000 (2.500 kroner) på min konto i Danmark. Da jeg sagde han måtte få dem blev han overstrømmende glad og bad mig fortælle giveren i Danmark at hun er blevet en engel fra Gud for ham.