Vi har forårsstorme i Bangladesh, somme tider orkaner, med lyn, torden, regn og hagl og somme tider vinde der driver havvand ind over land og vælter træer og river tage af huse. Den slags vejr har vi både omkring det bengalske nytår og igen omkring november.
Natten til i går havde vi en sådan storm, den bragede løs, men jeg sov så godt som nogen sinde og vågnede først klokken otte. Så længe har jeg ikke sovet i måneder. Da jeg vågnede, fredag morgen, var det stille i Bashundhara hvor jeg bor, alt for stille.
Omkring klokken halv to var en af vore sygeplejersker død. Hun var blevet forbrændt på imellem 60 og 70 % af kroppen og det var bare et spørgsmål om tid inden hun ville dø. Jeg hørte om stormen fordi en kollega sagde at den begyndte lige efter hun døde og at det var Gud der græd. Det var derfor det var stille i Bashundhara.
I dag lørdag har det også regnet, vi har fået haft to byger hvor det har øst ned i en halv time hver gang. Til forskel fra sidste regn, har denne været regntids regn, min definition er regn der falder lige ned fordi det ikke blæser samtidig. Regntiden er skemalagt til at begynde d 15 juni, så jeg regner med at dette er en falsk start, men hvem ved.
Promilla, min hushjælp, er ked af at det regner sådan, for risen skulle være høstet i morgen. Nu må de se om det bliver på mandag i stedet så vi beder om at det ikke regner igen inden høsten er i hus. Det er ellers dejligt køligt når det regner - og kedeligt varmt og lummert når det ikke gør.
På billedet kan man se at haglene var op til 3 cm høje. Flere var over 6 cm lange. Jeg går ud fra at de var lige høje indtil de ramte jorden og takkerne på undersiden brækkede af. Indtil den 1 maj da disse hagl faldt, vidste jeg ikke at hagl kunne være så takkede som disse.
Jeg har tid og råd til at undres og undersøge både regn og hagl. Promilla - og resten af landets landmænd - frygter hvad der sker med de afgrøder der stadig står på deres marker.
Natten til i går havde vi en sådan storm, den bragede løs, men jeg sov så godt som nogen sinde og vågnede først klokken otte. Så længe har jeg ikke sovet i måneder. Da jeg vågnede, fredag morgen, var det stille i Bashundhara hvor jeg bor, alt for stille.
Omkring klokken halv to var en af vore sygeplejersker død. Hun var blevet forbrændt på imellem 60 og 70 % af kroppen og det var bare et spørgsmål om tid inden hun ville dø. Jeg hørte om stormen fordi en kollega sagde at den begyndte lige efter hun døde og at det var Gud der græd. Det var derfor det var stille i Bashundhara.
I dag lørdag har det også regnet, vi har fået haft to byger hvor det har øst ned i en halv time hver gang. Til forskel fra sidste regn, har denne været regntids regn, min definition er regn der falder lige ned fordi det ikke blæser samtidig. Regntiden er skemalagt til at begynde d 15 juni, så jeg regner med at dette er en falsk start, men hvem ved.
Promilla, min hushjælp, er ked af at det regner sådan, for risen skulle være høstet i morgen. Nu må de se om det bliver på mandag i stedet så vi beder om at det ikke regner igen inden høsten er i hus. Det er ellers dejligt køligt når det regner - og kedeligt varmt og lummert når det ikke gør.
På billedet kan man se at haglene var op til 3 cm høje. Flere var over 6 cm lange. Jeg går ud fra at de var lige høje indtil de ramte jorden og takkerne på undersiden brækkede af. Indtil den 1 maj da disse hagl faldt, vidste jeg ikke at hagl kunne være så takkede som disse.
Jeg har tid og råd til at undres og undersøge både regn og hagl. Promilla - og resten af landets landmænd - frygter hvad der sker med de afgrøder der stadig står på deres marker.