Det er en lørdag i april, men ikke en lørdag som de sidste mange. I dag er ikke anderledes fordi jeg har været til bryllup, selvom gommen er en af drengene fra nabolaget. Det er heller ikke fordi min familie fejrer fødselsdage i Danmark.
I dag er anderledes fordi jeg har haft tid, tid til at sove indtil jeg vågnede - for nogen er 6:45 ikke sent, men for mig var det godt. Jeg havde tid til at lave gymnastik, holde morgenandagt og til at spise en langsom morgenmad inden jeg gik på kontoret.
Jeg havde tid til at snakke med de medarbejdere der var kommet på kontoret i dag og drikke en kop kaffe sammen med dem.
Jeg havde tid til at gå tidligt til bryllup da strømmen gik og jeg ikke kunne fortsætte på min computer. Der var tid til at jeg kunne have snakket med andre gæster - hvis ikke det havde været for musikken som gjorde det lidt svært at føre samtaler, men så var der tid til at iagttage de mange glade ansigter.
Jeg havde tid til at gå en længere vej hjem efter bryllupet for at tage billeder af at de graver vores lille flod ud - den kommer til at blive så bred - hvis de får gravkoen repareret. Jeg havde også tid til at gå forbi en kollegas byggeplads for at se hvor langt de er kommet med deres nye hus; taget er klar til at blive støbt på fredag.
I vores teengruppe har vi snakket om alt det Gud har givet os og om hvordan vi kan bruge det til at tjene Ham. Teenagerne har lavet plakater som viser hvordan vi kan bruge den tid, de penge, deres evner, deres kroppe, og deres arbejde og endog deres problemer til at tjene Gud.
Jeg tror ikke vi fandt noget nyt og revolutionerende. Det ville have gjort mig stolt hvis nogen af teenagerne havde vist at de forstår at de selv har fået en masse som de kan give videre af, de har noget til i dag, til i morgen og i lang tid endnu.
Det gør mig ikke så meget at de ikke er nået dertil endnu, for vi har tid til at fortsætte med at holde teengruppe sammen.
Opslag
