Lige en kort besked fra Bangladesh om at min email adresseliste til mine sjældne vennebreve er gået tabt. Min bror har forsøgt at genoprette den, men der mangler mange.
Hvis du ikke har fået et vennebrev omkring den 20. august 2011, send da venligst en mail til mit vennebrev på 'chr. ven nebre v (snabel a) m bv . dk'. (Mail til denne adresse besvares ikke.)
Du kan også sende en mail til mig på 'ch ris tian . lam b (snabel a) gmai l .com'.
Fjern alle mellemrum i adresserne og erstat (snabel a) med @.
Så sender jeg brevet til dig.
lørdag den 20. august 2011
mandag den 28. februar 2011
Troskab og sandhed
For to dage siden fandt jeg det følgende vers som jeg har lyst til at dele med alle. Verset er her;
Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Salme 85 v11
Det kræver en forklaring.
På LAMB er vi i spænding fordi vi ikke kan opfylde lovens ord og derfor få regeringsgodkendelse til at drive sygehus, skole eller de andre dele af LAMB. F.eks. skal der være mindst en læge per tre senge på sygehuset og vi skal have mindst 125 elever i sjette til ottende klasse på skolen. Indtil vi opfylder kravene er vi teknisk set ulovlige.
Bortset fra at der formentlig ikke er ret mange der opfylder disse krav her i landet og da slet ikke regeringen er der i hvert fald to problemer; hvordan begynder man at bygge en skole når man først kan få tilladelsen til det når den er bygget? og hvordan driver man et sygehus hvor de fattige kan betale for behandlingen med så mange læger.
Det verste der kan ske er at regeringen lukker LAMB, retsforfølger de ansatte, smider de nationale ledere i fængsel og udlændingene ud af landet.
Vi er alle enige om at vores opgave her er, 'At tjene Gud igennem arbejde for fattige og underpriviligerede, specielt kvinder og børn i det nordlige Bangladesh.' Vi er også enige om at vi som kristne skal opfylde landets love.
Spændingen i ledelsen af LAMB ligger imellem at stole på at Gud vil give os de tilladelser vi har brug for ud fra devisen; Når Guds folk gør Guds arbejde i Guds tid og på Guds måde sørger Gud for de nødvendige resurser. Vist nok et citat af Kinamissionæren, Hudson Taylor.
På den anden side er der ønsket om at beskytte vore ansatte og sikre at vi kan fortsætte med at gøre Guds gerning iblandt de fattige i landet ved at betale det regeringens repræsentanter kræver. En sådan betaling ses som afpresning og som en måde at vise ansvarlighed på i forhold til vore medarbejdere og brugere.
Jeg ved ikke hvad løsningen på vores dilemma er. Der er ingen tvivl om at vi har ansvar for at vise troskab imod og beskytte vore medarbejdere og brugere, der er heller ingen tvivl om at vi ønsker at stole på Gud; Vi har brug for at
'Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.'
Bed for os om at disse værdier må vokse i os, og at vi må modtage dem i rigt mål fra Gud.
Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Salme 85 v11
Det kræver en forklaring.
På LAMB er vi i spænding fordi vi ikke kan opfylde lovens ord og derfor få regeringsgodkendelse til at drive sygehus, skole eller de andre dele af LAMB. F.eks. skal der være mindst en læge per tre senge på sygehuset og vi skal have mindst 125 elever i sjette til ottende klasse på skolen. Indtil vi opfylder kravene er vi teknisk set ulovlige.
Bortset fra at der formentlig ikke er ret mange der opfylder disse krav her i landet og da slet ikke regeringen er der i hvert fald to problemer; hvordan begynder man at bygge en skole når man først kan få tilladelsen til det når den er bygget? og hvordan driver man et sygehus hvor de fattige kan betale for behandlingen med så mange læger.
Det verste der kan ske er at regeringen lukker LAMB, retsforfølger de ansatte, smider de nationale ledere i fængsel og udlændingene ud af landet.
Vi er alle enige om at vores opgave her er, 'At tjene Gud igennem arbejde for fattige og underpriviligerede, specielt kvinder og børn i det nordlige Bangladesh.' Vi er også enige om at vi som kristne skal opfylde landets love.
Spændingen i ledelsen af LAMB ligger imellem at stole på at Gud vil give os de tilladelser vi har brug for ud fra devisen; Når Guds folk gør Guds arbejde i Guds tid og på Guds måde sørger Gud for de nødvendige resurser. Vist nok et citat af Kinamissionæren, Hudson Taylor.
På den anden side er der ønsket om at beskytte vore ansatte og sikre at vi kan fortsætte med at gøre Guds gerning iblandt de fattige i landet ved at betale det regeringens repræsentanter kræver. En sådan betaling ses som afpresning og som en måde at vise ansvarlighed på i forhold til vore medarbejdere og brugere.
Jeg ved ikke hvad løsningen på vores dilemma er. Der er ingen tvivl om at vi har ansvar for at vise troskab imod og beskytte vore medarbejdere og brugere, der er heller ingen tvivl om at vi ønsker at stole på Gud; Vi har brug for at
'Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.'
Bed for os om at disse værdier må vokse i os, og at vi må modtage dem i rigt mål fra Gud.
mandag den 10. januar 2011
Tilbage i Bangladesh
Kære venner i Danmark,
Jeg er nu tilbage og igang på skolen igen efter næsten et halvt år i Danmark.
Jeg ser tilbage på en god tid i Danmark med besøg hos familie og venner. Det var godt igen at blive mindet om at jeg hører sammen med menigheden Danmark og specielt at blive mindet om jeres trofasthed i forbøn for mig.
Det var lidt hårdt at måtte rejse tilbage til Bangladesh lige inden jul, men jeg føler det var den rette beslutning, der er rigtig mange der ikke har fået deres visaer fornyet; nogen enkelte har ventet i et halvt år og de af vore medarbejdere der håndterer ansøgningerne siger det er vanskeligt.
LAMB er desværre begyndt at betale bestikkelse – noget som vi som missionærfællesskab skal snakke sammen om på lørdag – og som vi har brug for visdom til at forholde os til. De (nationale kristne) medarbejdere der arbejder med vore visaer og andre regeringspapirer føler ofte ikke så stærkt som vi at bestikkelse er forkert. Desuden ligger de under for det pres der er i at dem de skal samarbejde med på de offentlige kontorer har kvoter for hvor meget de skal indsamle og betale på stadigt højere niveau i bureaukratiet for at beholde deres stillinger.
Det er lettere for os der er udenfor systemet – udlændinge – at stå imod, og hvor vi har et medansvar er ved ikke at have støttet vore nationale medarbejdere godt nok. Bed for vores samtaler på lørdag.
Tilbage i Bangladesh skal jeg venne mig til en anderledes kultur igen. Den første aften i landet gik jeg på indkøb. Det var først da jeg forlod butikken at det gik op for mig hvorfor mine bekendte – jeg er stamkunde i butikken – så væk og ikke ville snakke med mig som de ellers plejede.
Min søster og hendes familie havde givet mig et kors i fødselsdagsgave og jeg havde ikke tænkt videre over at gå med det, men i Bangladesh hvor flertallet er muslimer bliver der lagt mærke til kors. Bed om at det aldrig må være andet der står imellem mig og mennesker her.
I går aftes i kirken var det godt, igen at være med til at lovsynge på Bangla sammen med menigheden her. Det aller bedste var dog at mødes med teen gruppen igen til fest nytårs aften.
Bed for mig om at jeg må leve så mennesker må se Kristus ligeså tydeligt når de ser mig, som dem i butikken så korset.
Jeg er nu tilbage og igang på skolen igen efter næsten et halvt år i Danmark.
Jeg ser tilbage på en god tid i Danmark med besøg hos familie og venner. Det var godt igen at blive mindet om at jeg hører sammen med menigheden Danmark og specielt at blive mindet om jeres trofasthed i forbøn for mig.
Det var lidt hårdt at måtte rejse tilbage til Bangladesh lige inden jul, men jeg føler det var den rette beslutning, der er rigtig mange der ikke har fået deres visaer fornyet; nogen enkelte har ventet i et halvt år og de af vore medarbejdere der håndterer ansøgningerne siger det er vanskeligt.
LAMB er desværre begyndt at betale bestikkelse – noget som vi som missionærfællesskab skal snakke sammen om på lørdag – og som vi har brug for visdom til at forholde os til. De (nationale kristne) medarbejdere der arbejder med vore visaer og andre regeringspapirer føler ofte ikke så stærkt som vi at bestikkelse er forkert. Desuden ligger de under for det pres der er i at dem de skal samarbejde med på de offentlige kontorer har kvoter for hvor meget de skal indsamle og betale på stadigt højere niveau i bureaukratiet for at beholde deres stillinger.
Det er lettere for os der er udenfor systemet – udlændinge – at stå imod, og hvor vi har et medansvar er ved ikke at have støttet vore nationale medarbejdere godt nok. Bed for vores samtaler på lørdag.
Tilbage i Bangladesh skal jeg venne mig til en anderledes kultur igen. Den første aften i landet gik jeg på indkøb. Det var først da jeg forlod butikken at det gik op for mig hvorfor mine bekendte – jeg er stamkunde i butikken – så væk og ikke ville snakke med mig som de ellers plejede.
Min søster og hendes familie havde givet mig et kors i fødselsdagsgave og jeg havde ikke tænkt videre over at gå med det, men i Bangladesh hvor flertallet er muslimer bliver der lagt mærke til kors. Bed om at det aldrig må være andet der står imellem mig og mennesker her.
I går aftes i kirken var det godt, igen at være med til at lovsynge på Bangla sammen med menigheden her. Det aller bedste var dog at mødes med teen gruppen igen til fest nytårs aften.
Bed for mig om at jeg må leve så mennesker må se Kristus ligeså tydeligt når de ser mig, som dem i butikken så korset.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
