Skrækfilm fra helvede

ADVARSEL! Hvis du er sart, skal du lade være med at læse dette indslag på min blog.
(Navnene og kommentarerne er mine, begivenhederne er børnenes, og lokale voksnes forklaringer på hvad børnene fortalte.)

For to uger siden - tretten dage - begik to af vore elevers bedstefar selvmord på jernbanen godt hundrede meter fra hvor Karen bor. Fordi det var en unaturlig død skulle liget have lov til at ligge indtil 'borgmesteren' havde været der og set at der ikke var foregået noget kriminelt. Det var aften da det skete, men der var alligevel rigelig tid til at mange kunne komme forbi og se liget.
Den næste morgen var bedstefarens legeme kommet hjem til Karens hjem hvor det lå under et lagen som er skik og brug her. Det er også sædvane at alle ser liget, også Karen (3. klasse) så hendes bedstefar, men hendes fætter Jan (2. klasse) ville ikke.
I dag, den trettende dag (efter begravelsen) og den dag sjælen ifølge den santalske Bedin tradition bliver 'frigivet' var begge to med til at mindes deres bedstefar og altså ikke i skole. (Bedin er et ord der betyder 'ingen dage' og som betegner santalernes forfædredyrkelse.)
Inden det ringede ind kom en lærerkollega ind på mit kontor og fortalte at børnene snakkede om at Karen var besat. Jeg gik ud for at høre hvad der foregik og fandt ud af at der var en af de andre piger der havde været nær Karen og sagde at hun lugtede som om hun var besat - hvad det så end skulle betyde.
Jeg irettesatte børnene - ret bestemt - og vi snakkede om hvor alvorligt det de snakkede om var, og så om hvem Karen tilhører. Hun tilhører Jesus, blev vi enige om, og så gik vi til vore timer.
Her til aften kan jeg høre tungetrillerne fra ritualet der stadig foregår i Karen hjem. Jeg spurgte en national kollega der selv er Santal (stammefolk) hun fortalte mig at det med besættelsen godt kunne passe, for de Santalere der ikke er kristne driver med sådant.
Alt jeg kan gøre er at bede for Karen og for Jan. Udenfor, som for at understrege alvoren, tordner det - ganske som i skrækfilmene - en vældig storm driver over området.
Børnene på skolen var skræmte; når Karen kommer i skole igen, hvordan vil de så behandle hende? Hvem i helvede eller på jorden har ret til at gøre dette imod Karen?
Ingen!
Ingen!

I dag, dagen efter, snakkede jeg med Karen og Jan. Karen fortalte at hun havde været bange da hendes bedstefars ånd kom og greb hende - hun havde oplevet noget der bekræftede børnenes beretning fra i går.
I bedin religionen er det normalt at en pige bliver grebet af hendes bedstefars ånd. For at forlige eller formilde afdødes ånd bliver der planter et åndetræ på gårdspladsen hvor han kan bo. Hele familien kommer så og ofrer mad og vin til den afdøde rundt træet. Det var det ritual familien gennemgik i går. Det var formentlig imens den lokale mohat (shaman) bød familien servere deres offergaver til afdødes ånd at Karen blev 'besat.' Et barnebarn der som Karen er tæt på hendes bedstefar, Karen og bedstefaren boede i samme hus, siges at være mere udsat for sådanne 'besættelser.'
På spørgsmålet om de vidste at Jesus elskede dem og var stærkere end alle ånder svarede Jan at det vidste han godt, Karen vidste det ikke.
Bed for Karen og for alle de andre i hendes familie der gennemlevede en skrækfilm fra helvede i går. Bed om at de må kende Gud og vide at han elsker dem nok til at sætte dem fri fra frygt og død.