Meningen med det hele

Her på LAMB skifter tiderne. Der har været omstillinger det sidste år både fordi vi har fået ny direktør og overlæge, men også fordi vi vokser. Det har været svært fordi jeg selv, og andre, lænede os meget op af de to familier der rejse; direktørens og overlægens. Der er nu andre der skal tage deres pladser og ansvar på LAMB. Iblandt vi udlændinge mangler vi også overlægens mand der tog det største ansvar for vores Bibelkreds og åndelige liv. Vi har stadig ikke, efter seks måneder, fundet ind i en ny rutine.
Forleden fik jeg en lille hilsen fra en volontør der sagde han iagttog mig – det er jo naturligvis skræmmende, men det satte noget i gang i mig. Hvad han mente var at han iagttog hvordan jeg håndterer de fattige der kommer til min dør, hvordan jeg håndterer kriserne på skolen, og hvordan jeg håndterer konflikter iblandt missionærerne. Jeg spurgte forleden uge Gud hvorfor det skal blive ved med at være så svært at få lærere til skolen, og i det hele taget at få det hele til at hænge sammen, men måske har jeg misforstået min opgave.
Jeg har forestillet mig at Gud skulle løse problemerne; lærermangel, fattigdommen, konflikterne og at jeg skulle være et redskab til at gøre en del af det arbejde. Måske er det Gud vil, ikke først og fremmest at løse vore problemer, men at møde os mennesker til fællesskab og evigt liv. Hvis det er tilfældet skal vi – du og jeg – måske heller ikke så meget løse problemer som på Guds vegne bringe fællesskab og evigt liv. Vi skal gøre det ved at leve det liv Gud har givet os i fællesskab med Ham så andre ser og får opmuntring til selv at leve med Ham i tro.